Human Anatomy Atlas
Arterier i bækkenet og underbenet

Arterier i bækkenet og underbenet

Den fælles iliacarterie (a. Iliaca communis) (fig. 225, 227) er et parret kar dannet ved bifurkation (opdeling) af abdominal aorta. På niveauet af det sacroiliacale led giver hver fælles iliacarterie anledning til to terminale grene: de ydre og interne iliacarterier.

Den ydre iliacarterie (a. Iliaca externa) (fig. 227) er det vigtigste kar, der tilfører blod til hele underbenet. I bækkenområdet forgrener fartøjer sig fra det og forsyner bækkenets og underlivets muskler såvel som testikelens skal og labia majora. Når den passerer under lyskebåndet til låret, fortsætter den ind i lårbensarterien (a. Femoralis) (fig. 228), som ligger mellem extensorerne og adduktorens lårmuskler. En række grene afgår fra lårarterien:

1) den dybe arterie i låret (a.profunda femoris) (fig. 228) er den største beholder, der strækker sig fra lårarterien, hvorfra de mediale og laterale arterier går rundt om lårbenet (aa. Circumflexae femoris medialis et lateralis) (fig. 228 ), som bærer blod til bækken og lårets hud og muskler samt tre perforerende arterier (aa. perforantes) (fig. 228), der fodrer lårbenet, hoftebøjning og hofteleddet;

2) den overfladiske epigastriske arterie (a. Epigastrica superficialis) er rettet mod huden og den ydre muskel i underlivet;

3) den overfladiske arterie, der bøjer sig omkring ilium (a. Circumflexa ilium superficialis), tilfører blod til huden, musklerne og inguinal lymfeknuder;

4) de ydre kønsarterier (aa. Pudendae externae) tilvejebringer blod til huden på skambenet, pungen og labia majora;

5) inguinal grene (rr. Inguinales) nærer huden, overfladiske og dybe lymfeknuder i lyskeområdet.

Den indre iliacarterie (a. Iliaca interna) (fig. 227) er placeret direkte i bækkenhulen. Grene, der afviger derfra, er opdelt i væggene i det lille bækken, der leverer blod, og de leverer organer i det lille bækken. De første er:

1) ilio-lumbalarterien (a. Iliolumbalis), der trænger ind i musklerne i underlivet og lænden i ryggen;

2) laterale sakrale arterier (aa.sacrales laterales) (fig. 228), der mætter korsbenet med blod, huden i det sakrale område, de nedre dele af musklerne i ryggen og underlivet samt rygmarven;

3) den overlegne glutealarterie (a. Glutea superior), der fodrer musklerne i bækken-, lår-, perineum- og glutealmusklerne;

4) den nedre glutealarterie (a. Glutea inferior), der fører blod til huden og musklerne i glutealområdet, delvis til bækkenets og lårets muskler samt fodring af iskiasnerven og hofteleddet;

5) obturatorarterien (a. Obturatoria), der dirigerer sine grene til bækkenets og lårets muskler, tilfører blod til hofteleddet og ischium.

De største arterier, der fører blod til bækkenorganerne, er som følger:

1) navlestrengsarterien (a. Umbilicalis) forsyner de øvre dele af blæren og den distale del af urinlederen;

2) den midterste rektale arterie (a. Rectalis media) tilfører blod til rektumvæggene, en del af prostata og sædblærer;

3) arterien i vas deferens (a. Ductus deferentis) (fig. 227) tilfører blod til vas deferens, sædblærer og epididymis; hos kvinder er livmoderarterien (a. uterina) isoleret, som fodrer væggene i livmoderen, vagina, æggelederne og æggestokkene;

4) den indre kønsarterie (a.pudenda interna) (fig. 227) tilfører blod til urinrøret, nedre endetarm, muskler i perineum, klitoris, pungen og penis.

Femoralarterien fortsættes af poplitealarterien (a. Poplitea) (fig. 229, 231), der ligger i popliteal fossa, går ned og sidelæns og er et kar i underbenet. Det giver de mediale og laterale knægrene, der omgiver musklerne, anastomoser med hinanden og danner knæleddets vaskulatur (rete articulare slægten). Flere grene er rettet mod underlårmusklerne. I det nedre hjørne af fossa er poplitealarterien opdelt i terminale grene: de forreste og bageste tibiale arterier.

Den forreste tibiale arterie (a. Tibialis anterior) (fig. 229, 231) gennem den interosseøse membran går til den forreste overflade af underbenet og går ned mellem ekstensorer, hvilket giver adskillige muskelgrene langs løbet. I den nedre tredjedel af benet forgrenes de mediale og laterale anklerarterier (aa. Malleolares anterior, medialis et lateralis) fra det og danner ankelsens vaskulatur (rete malleolare) (fig. 230, 231) - lateral og medial. På den dorsale overflade passerer den forreste tibiale arterie ind i fodens dorsale arterie (a. Dorsales pedis) (fig. 230).

Dorsalarterien i foden giver de mediale og laterale tarsale arterier (aa. Tarseae mediales et laterales), som deltager i dannelsen af ​​den dorsale vaskulatur i foden. Også en buet arterie (a.arcuata) forgrener sig fra den og forgrener sig i fire dorsale metatarsale arterier (aa metatarsae dorsales) (fig. 230), som hver især er opdelt i to dorsale digitale arterier (aa.digitales dorsales), leverer blod til dorsum af II-V tæer. De terminale grene af den dorsale arterie er den første dorsale metatarsale arterie (a. Metatarsea dorsalis prima), der forgrener sig i de dorsale digitale arterier, hvoraf to leverer blod til den første finger og en - den anden mediers overflade og den dybe plantagren (r. Plantaris profundus), strækker sig gennem det første interosseøse rum til fodens plantare overflade og deltager i dannelsen af ​​plantarbuen (arcus plantaris).

Den bageste tibiale arterie (a. Tibialis posterior) (fig. 229, 231, 232) falder ned ad benet og passerer langs hele dens bageste overflade. Bøjning omkring tibias mediale ankel, arterien passerer til sålen og giver de mediale og laterale plantararterier (aa. Plantaris medialis et lateralis). Den største gren af ​​den bageste tibiale arterie er den peroneale arterie (a. Fibularis) (fig. 229, 230, 231), som leverer blod til fibula, musklerne i underbenet i de bageste og laterale grupper. Derudover giver arterien de mediale og laterale ankelgrene (rr. Malleolares mediales et laterales) (fig. 229, 231), som deltager i dannelsen af ​​anklernes laterale og mediale vaskulatur og calcanealgrene (rr. Calcanei) (fig. 231) fodring af hælområdet af foden og deltagelse i dannelsen af ​​calcaneal-netværket (rete calcaneum) (fig. 229, 231, 232).

Den mediale plantararterie (a.plantaris medialis) passerer langs den mediale kant af den plantare overflade af foden (fig. 231, 232), som er opdelt i en overfladisk og dyb gren og giver blod til fodens hud og muskler.

Den laterale plantararterie (a. Plantaris lateralis) (fig. 231, 232) giver sin egen plantar digitale arterie (a. Digitalis plantaris propria), på vej til den laterale kant af V-fingeren i området for det første intermetatarsale rum anastomoser med plantargrenen af ​​fodens dorsale arterie dyb plantarbue (arcus plantaris profundus) (fig. 232). Fra denne lysbue er der fire plantearmetatarsale arterier (aa. Metatarseae plantares) (fig. 232), der hver er opdelt i to egne plantar digitale arterier (aa. Digitales plantares propriae) (fig. 232), der leverer blod til tæerne.

Figur: 225. Kolonarterier:

1 - midterste kolon-tarmarterie; 2 - ringere mesenterisk arterie; 3 - abdominal aorta; 4 - venstre kolon-tarmarterie;

5 - sigmoid-tarmarterie; 6 - fælles iliacarterie; 7 - overlegen rektal arterie

Figur: 227. Arterier i bækkenhulen:

1 - abdominal aorta; 2 - fælles iliacarterie; 3 - den mediale sakrale arterie; 4 - intern iliac arterie;

5 - ekstern iliac arterie; 6 - indre kønsarterie 7 - arterie af vas deferens; 8 - nedre rektal arterie

Figur: 228. Femoralarterie:

1 - fælles iliacarterie; 2 - dyb arterie, bøjning omkring lårbenet 3 - indre arteria arteria;

4 - lateral sakralarterie; 5 - dyb lårarterie; 6 - den mediale arterie, lårbenets kuvert;

7 - lateral arterie, der omslutter lårbenet; 8 - perforerende arterier; 9 - lårarterie; 10 - den faldende knæarterie

Figur: 229. Skinnearterie:

1 - popliteal arterie; 2 - lateral superior knæarterie; 3 - medial overlegen knæarterie; 4 - gastrocnemius arterier;

5 - lateral nedre knæarterie; 6 - knæets mediale nedre arterie; 7 - anterior tibial arterie;

8 - posterior tibial arterie; 9 - peroneal arterie; 10 - mediale ankelgrene;

11 - laterale ankelgrene; 12 - hælnetværk

Figur: 230. Forreste tibialarterie:

1 - tilbagevendende anterior tibial arterie; 2 - anterior tibial arterie; 3 - perforerende gren af ​​peroneal arterie;

4 - lateral vaskulatur af anklen; 5 - lateral tarsalarterie; 6 - dorsal arterie af foden; 7 - dorsale metatarsale arterier

Figur: 231. Posterior tibial arterie:

1 - popliteal arterie; 2 - gastrocnemius muskel 3 - anterior tibial arterie; 4 - peroneal arterie;

5 - bageste tibiale arterie; 6 - medial ankel gren 7 - medial vaskulatur i anklen; 8 - hælgren;

9 - lateral plantararterie; 10 - medial plantararterie; 11 - hælnetværk

Figur: 232. Fodarterier (plantar overflade):

1 - hælnetværk 2 - bageste tibialarterie; 3 - medial plantararterie; 4 - lateral plantararterie;

5 - dyb plantarbue; 6 - plantar metatarsale arterier; 7 - egne plantar digitale arterier

Den fælles iliacarterie (a. Iliaca communis) (fig. 225, 227) er et parret kar dannet ved bifurkation (opdeling) af abdominal aorta. På niveauet af det sacroiliacale led giver hver fælles iliacarterie anledning til to terminale grene: de ydre og interne iliacarterier.

Den ydre iliacarterie (a. Iliaca externa) (fig. 227) er det vigtigste kar, der tilfører blod til hele underbenet. I bækkenområdet forgrener fartøjer sig fra det og forsyner bækkenets og underlivets muskler såvel som testikelens skal og labia majora. Når den passerer under lyskebåndet til låret, fortsætter den ind i lårbensarterien (a. Femoralis) (fig. 228), som ligger mellem extensorerne og adduktorens lårmuskler. En række grene afgår fra lårarterien:

1) den dybe arterie i låret (a.profunda femoris) (fig. 228) er den største beholder, der strækker sig fra lårarterien, hvorfra de mediale og laterale arterier går rundt om lårbenet (aa. Circumflexae femoris medialis et lateralis) (fig. 228 ), som bærer blod til bækken og lårets hud og muskler samt tre perforerende arterier (aa. perforantes) (fig. 228), der fodrer lårbenet, hoftebøjning og hofteleddet;

2) den overfladiske epigastriske arterie (a. Epigastrica superficialis) er rettet mod huden og den ydre muskel i underlivet;

3) den overfladiske arterie, der bøjer sig omkring ilium (a. Circumflexa ilium superficialis), tilfører blod til huden, musklerne og inguinal lymfeknuder;

4) de ydre kønsarterier (aa. Pudendae externae) tilvejebringer blod til huden på skambenet, pungen og labia majora;

5) inguinal grene (rr. Inguinales) nærer huden, overfladiske og dybe lymfeknuder i lyskeområdet.

Den indre iliacarterie (a. Iliaca interna) (fig. 227) er placeret direkte i bækkenhulen. Grene, der afviger derfra, er opdelt i væggene i det lille bækken, der leverer blod, og de leverer organer i det lille bækken. De første er:

1) ilio-lumbalarterien (a. Iliolumbalis), der trænger ind i musklerne i underlivet og lænden i ryggen;

2) laterale sakrale arterier (aa.sacrales laterales) (fig. 228), der mætter korsbenet med blod, huden i det sakrale område, de nedre dele af musklerne i ryggen og underlivet samt rygmarven;

3) den overlegne glutealarterie (a. Glutea superior), der fodrer musklerne i bækken-, lår-, perineum- og glutealmusklerne;

4) den nedre glutealarterie (a. Glutea inferior), der fører blod til huden og musklerne i glutealområdet, delvis til bækkenets og lårets muskler samt fodring af iskiasnerven og hofteleddet;

5) obturatorarterien (a. Obturatoria), der dirigerer sine grene til bækkenets og lårets muskler, tilfører blod til hofteleddet og ischium.

De største arterier, der fører blod til bækkenorganerne, er som følger:

1) navlestrengsarterien (a. Umbilicalis) forsyner de øvre dele af blæren og den distale del af urinvejen;

2) den midterste rektale arterie (a. Rectalis media) tilfører blod til rektumvæggene, en del af prostata og sædblærer;

3) arterien i vas deferens (a. Ductus deferentis) (fig. 227) tilfører blod til vas deferens, sædblærer og epididymis; hos kvinder er livmoderarterien (a. uterina) isoleret, som fodrer væggene i livmoderen, vagina, æggelederne og æggestokkene;

4) den indre kønsarterie (a.pudenda interna) (fig. 227) tilfører blod til urinrøret, nedre endetarm, muskler i perineum, klitoris, pungen og penis.

Femoralarterien fortsættes af poplitealarterien (a. Poplitea) (fig. 229, 231), der ligger i popliteal fossa, går ned og sidelæns og er et kar i underbenet. Det giver de mediale og laterale knægrene, der omgiver musklerne, anastomoser med hinanden og danner knæleddets vaskulatur (rete articulare slægten). Flere grene er rettet mod underlårmusklerne. I det nedre hjørne af fossa er poplitealarterien opdelt i terminale grene: de forreste og bageste tibiale arterier.

Den forreste tibiale arterie (a. Tibialis anterior) (fig. 229, 231) gennem den interosseøse membran går til den forreste overflade af underbenet og går ned mellem ekstensorer, hvilket giver adskillige muskelgrene langs løbet. I den nedre tredjedel af benet forgrenes de mediale og laterale anklerarterier (aa. Malleolares anterior, medialis et lateralis) fra det og danner ankelsens vaskulatur (rete malleolare) (fig. 230, 231) - lateral og medial. På den dorsale overflade passerer den forreste tibiale arterie ind i fodens dorsale arterie (a. Dorsales pedis) (fig. 230).

Dorsalarterien i foden giver de mediale og laterale tarsale arterier (aa. Tarseae mediales et laterales), som deltager i dannelsen af ​​den dorsale vaskulatur i foden. Også en bueformet arterie (a.arcuata) forgrener sig fra den og forgrener sig i fire dorsale metatarsale arterier (aa metatarsae dorsales) (fig. 230), som hver især er opdelt i to dorsale digitale arterier (aa.digitales dorsales), der tilfører blod til dorsum af II-V tæer. De terminale grene af den dorsale arterie er den første dorsale metatarsale arterie (a. Metatarsea dorsalis prima), der forgrener sig i de dorsale digitale arterier, hvoraf to leverer blod til den første finger og en - den anden mediers overflade og den dybe plantagren (r. Plantaris profundus), strækker sig gennem det første interosseøse rum til fodens plantare overflade og deltager i dannelsen af ​​plantarbuen (arcus plantaris).

Den bageste tibiale arterie (a. Tibialis posterior) (fig. 229, 231, 232) falder ned ad benet og passerer langs hele dens bageste overflade. Bøjning omkring tibias mediale ankel, arterien passerer til sålen og giver de mediale og laterale plantararterier (aa. Plantaris medialis et lateralis). Den største gren af ​​den bageste tibiale arterie er den peroneale arterie (a. Fibularis) (fig. 229, 230, 231), som leverer blod til fibula, musklerne i underbenet i de bageste og laterale grupper. Derudover giver arterien de mediale og laterale ankelgrene (rr. Malleolares mediales et laterales) (fig. 229, 231), som deltager i dannelsen af ​​anklernes laterale og mediale vaskulatur og calcanealgrene (rr. Calcanei) (fig. 231) fodring af hælområdet af foden og deltagelse i dannelsen af ​​calcaneal-netværket (rete calcaneum) (fig. 229, 231, 232).

Den mediale plantararterie (a.plantaris medialis) passerer langs den mediale kant af den plantare overflade af foden (fig. 231, 232), som er opdelt i en overfladisk og dyb gren og giver blod til fodens hud og muskler.

Den laterale plantararterie (a. Plantaris lateralis) (fig. 231, 232) giver sin egen plantar digitale arterie (a. Digitalis plantaris propria), på vej til den laterale kant af V-fingeren i området for det første intermetatarsale rum anastomoser med plantargrenen af ​​fodens dorsale arterie dyb plantarbue (arcus plantaris profundus) (fig. 232). Fra denne lysbue er der fire plantearmetatarsale arterier (aa. Metatarseae plantares) (fig. 232), der hver er opdelt i to egne plantar digitale arterier (aa. Digitales plantares propriae) (fig. 232), der leverer blod til tæerne.

Figur: 304. Iliac arterier og deres grene. Set fra venstre. Parasa] ittal rafez til venstre for medianplanet. Peritoneum fjernet.

1-højre fælles iliacarterie; 2-højre fælles iliac vene; 3-højre indre iliacarterie; 4-overlegen glutealarterie; 5-indre kønsarterie; 6-nedre urinarterie; 7-endetarm 8. blære: 9. dorsalarterie i penis; 10-venstre vas deferens; 11-skamben; 12-højre vas deferens; 13-nedre epigastrisk arterie; 14-overlegen urinarterie; 15-ekstern iliacarterie; 16-ekstern iliac vene; 17-ureter ureter.

Fig. 304. Iliac arterier og deres grene. Set fra venstre. Parasagittal snit til venstre for medianplanet. Peritoneum

1-a. iliaca communis dextra; 2-v. iliaca communis dextra; 3-a. iliaca extcrna dextra; 4-a. glutca overlegen; 5-a. pudenda interna; 6-a. vesicalis ringere; 7-endetarm 8-vesica urinaria; 9-a. dorsalis penis; 10-ductus def-erens uhyggelig; 11-ospubis; 12-ductusdeferens dexter; 13-a. epigastrisk ^ ringere; I4-a. vesicalis overlegen; 15-a. iliaca externa; 16-v. iliaca exter-na; 17-ureter-dexter.

Fig. 304. Iliac arterier og deres grene. Udsigt fra venstre. Parasaggital snit til venstre fra medialpladen. Bukhinden er

I-højre fælles iliacarterie; 2-højre fælles iliac vene; 3-højre indvendig iliacarterie; 4-superiorgluteal arterie; 5-indre pudendalarterie; 6 ringere vcsical arterie; 7-endetarm 8-urinblære; 9-dorsal arterie omkring penis; 10-leftductusdeferens; 11-skamben; 12-højre ductus udviser 13-inferior epigastrisk arterie; 14-superiorvesikal arterie; 15-ekstern iliai

Figur: 305. Ekstern iliacarterie (arteria iliaca ekstern, femoralarterie (arteria temoralis) og deres grene. Set forfra. 1-fælles iliacarterie; 2-intern iliacarterie; 3-ekstern iliacarterie; 4-nedre epigastrisk arterie; 5-femoral vene; 6-eksterne kønsarterier; 7-medial-alde-arterie, circumflex femur; 8-femoral arterie; 9-saphenous nerve; 10-lateral arterie, circumflex femur; 11-dyb arterie i låret; 12-overfladisk arterie, circumflex ilium; 13-inguinal ligament; 14-dyb arterie, iliums periferi; 15-femur-II i, i og nerve.

Fig. 305. Ekstern iliac og femoral arterie og deres

grene. Forfra.

1-a. iliaca communis; 2-a. iliaca interna; 3-a. iliaca externa; 4-a. epi-gastrisk underordnet; 5-v. temoralis; 6-aa. pudentae externae; 7-a. circum-tlexa femoris medialis; 8-a. femoralis; 9-n. saphenus; 10-a. circumflexa femoris collateralis; 11-a. femoris profunda; 12-a. circumflexa iliaca superfkialis; 13-lig. inguinale; 14-a. circumflexa iliaca profunda; 15-n. femoralis.

Fig. 305. Ekstern iliacarterie, femoralarterie og deres grene.

Ante eller aspekt.

1-fælles iliaca arterie; 2-indre arteria arteria; 3-ekstern iliac arterie; 4-ringere epigastrisk arterie; 5-lårarterie; 6-ekstern pudendalarterie; 7-medial circumflex femoral arterie; 8-lårarterie; 9-saphenous nerve 10-radial, circumflex femoralarterie; ll-dyb arterie af låret; 12-overfladisk circumflex iliac arterie; 13-inguinal ledbånd; 14-dyb circumflex iliac arterie; 15-femoral nerve.

Figur: 306. Femoralarterie (arteria femoralis; "og dens grene. Set forfra. Rectus femur og sartorius muskler fjernet.

1-lårarterie; 2-medial arterie, bøjning omkring lårbenet; 3-kam muskler; 4-lang adduktormus; 5-lårvenen 6-sener (seneplade af den største adduktormuskel; 7-faldende knæarterie 8-knæ artikulært netværk; 9-perforerende arterier (1.; 2. 3.); 10-laterapisk arterie, bøjning omkring lårbenet 11-dyb arterie lår; 12-femoral ven; 13-femoral nerve; 14-inguinal ligament; 16-ekstern iliaca arterie.

Fig. 306. Femoralarterie og dens grene. Forfra. Rectus femoris og sartorius muskler

1 -a. femoralis; 2-a. circumtlexa femoris medialis; 3-m. pectineus; 4-rr adduktor longus; 5-v. femoralis; 6-tendo (lam. Tendinea) m. Adductori longi; 7-a. descendes penu; 8-rete articularis slægt; 9-aa. perforante (1, 2, 3); 10-a. circumflexa femoris lateralis; 11-a. femoralis dybtgående< 12-v. femoralis; 13-n. femoralis; 14-lig. inguinale; 15-a. iliaca externa

Fig. 306. Femoralarterie og dens grene. Anterior aspekt.

Rectus abdominis og sartorius fjernes. I-lårarterie; 2-medial circumflex femoral arterie; 3-pectineus; 4 adduktor longus; 5-lårvenen 6-sener (tendinous plate) af adduktor magnus; 7-descencling genicular arterie; 8-genicular anastomose! 9-perforerende arterier (1,2,3); 10-lateral circumflex femoralarterie; 11 dyb lårarterie; 12-lårvenen 13-femoral nerve 14-inguin; ledbånd; 15-ekstern iiiac arterie.

Figur: 307. Arterier i glutealområdet og bagsiden af ​​låret, højre. Set bagfra. Gluteus maximus og medius

skåret og trukket til siderne. Langhoved biceps

lårets muskler og iskiasnerven blev delvis fjernet. 1-indre kønsarterie; 2-nedre glutealarterie; 3-overlegen glutealarterie; 4-piriformis muskel; 5-iskiasnerven; 6-arterie, der ledsager iskiasnerven; 7. (øverste) perforerende arterie; 8 sekunders perforerende arterie; 9 tredjedel perforerende arterie; 10-nedre åbning af drivkanalen; 11-popliteal vene; 12. tibial nerve 13-popliteal arterie; 14-hoved af biceps femoris.

Fig. 307. Arterier i glutealområdet og bagsiden af ​​låret,

højre. Set bagfra. Gluteus maximus og medius skæres og trækkes til siderne. Langhoved biceps

lårets muskler og iskiasnerven blev delvis fjernet. 1-a. pudenda interna; 2-a. glutea interiør; 3-a. glutea overlegen; 4-m. piriformis; 5-n. ischiadicus; 6-a. comitans n. ischiadici; 7-a. perforans prima; 8-a. perforans secunda; 9-a. perforans tertia; 10-foramen canalis adductorius inferioris; ll-v. poplitea; 12-n. tibialis; I3-a. tibialis; 14-m. biceps femoris (caput longum).

Fig. 307. Arterier i gluteusregionen og den bageste del af lårbenet.

Set bagfra. Gluteus maximus og meduis muskler er skåret og

udfoldet sig. Langt hoved af biceps lårbensmuskel og iskiasnerven er

1-indre pudendalarterie; 2-ringere glutealarterie; 3-overlegen glutealarterie; 4-piriform muskel; 5-iskiasnerven; 6-arterie til iskiasnerven; 7-1 (overlegen) perforerende arterie; 8-2nd perforerende arterie; 9. - 3. perforerende arterie; 10-ringere åbning af adduktorkanalen; 11-popliteal vene; 12 tibial nerve 13-tibial arterie; 14-langt hoved af femorale biceps muskler.

Figur: 308. Popliteal arterie (artena poplitea) og posterior

tibial arterie (apepa tibialis posterior) og deres grene.

Set bagfra. Kalv, soleus, muskel,

flexor stønner afskåret og fjernet. 1-sene kløft (adduktor major muscle); 2-subliteal fossa; 3-popliteal arterie; 4-lateral overlegen knæarterie; 5-muskulære grene til gastrocnemius-musklens hoveder; 6-lateral nedre knæarterie; 7-popliteal muskel; 8-anterior tibial arterie; 9-posterior tibial arterie; iU-peroneal arterie; 11-lateral ankel gren; 12-hæl netværk; 13-medial ankel gren; 14-muskelgrene; 15-medial nedre knæarterie; 16-midter knæarterie; 17-medial overlegen knæarterie; 17-medial overlegen knæarterie.

Fig. 308. De popliteale og bageste tibiale arterier og deres grene. Set bagfra. Kalv, soleus, muskel,

flexor storetå skåret og fjernet. l-hiatus lendineus (m. adduktor magnusj; 2-tossa poplitea; 3-a. poplitea; 4-a. superior lateralis-slægt; 5-r. muscularis; 6-a. indre lat-eralis-slægt; 7-m. popliteus ; 8-a. Tibialis anterior; 9-a. Tibialis posterior; 10-a. Tibularis; ll-g. Malleolaris lateralis; 12-rete calcaneum; 13-r. Malleolaris medialis; 14-rr. Rnuscuiares; 15-a. indre medialis-slægt; 16-a. mediaslægt; 17-a. superior medialis-slægt.

Fig. 308. Popliteal arterie og posterior tibial arterie og deres grene. Udsigt ovenfra. Gastrocnemius, soleus, flexor hallucis longus er

Pause i 1-adduktor; 2-poplileal tbssa; 3-popliteal arterie; 4-overlegen lateral genicuiararteiy; 5-muskulære grene tofftttcooiemius muskel; 6-intcri-eller lateral art af knæet; 7-popliteus; S-antenne tibial anery; 9-posterior tibial arterie; 10-tibular arterie; 11-lateral malleolær gren; 12-calcaneal anastomose; 13-medial malleolar gren; 14-muskulære grene; 15-inferi. Eller Ityudial genicular anery; 16-midterste kønsarterie; 17-overlegen medial genicular arterie.

Figur: 309. Anterior tibial arterie (arteria tibialis anterior) og dens grene. Forfra. Den forreste tibiale muskel drejes til den mediale side, den lange muskel, extensoren

tæer på lateral side.

I-anterior tibial tilbagevendende arterie; 2-anterior tibial arterie; 3-dyb peroneal nerve 4-forreste tibial muskel Grene med 5 muskler; 6-lang extensor af stortåen; 7-dorsal arterie af foden; 8-lateral anterior ankelarterie.

Fig. 309. Forreste tibialarterie og dens grene. Udsigt

foran. Den forreste tibialmuskel drejes til den mediale side, den lange muskel, extensoren af ​​fingrene

fødder - i lateral side.

1-a. reccufens tibialis anterior; 2. plads tibialis anterior; 3-n. fibularis pro-fundus; 4-m. tibialis anterior; 5-rr. muskuløse 6-m. extensor hallucis longus; 7-a. dorsalis pedis; 8-a. malleolaris anterior lateralis.

Fig. 309. Forreste tibialarterie og dens grene. Anterior aspekt. Den forreste tibiale muskel udfoldes til den mediale side. Extensor digito

rom longus foldes ud til lateral side.

1-anterior tibial tilbagevendende arterie; 2-anterior tibial arterie; 3-dyb fibulær nerve 4-forreste tibial muskel 5-muskulære grene; 6-extensor hallucis longus; 7-dorsal arterie af fod; 8-anterior lateral malleolar arterie.

Figur: 310. Arterier på bagsiden af ​​foden, højre. Gaffel ovenfra. 1 forreste tibialarterie; 2-medial forreste laparterie; 3-medial rygnetværk; 4-dorsal arterie af foden; 5-mediale tarsale arterier; 6-tør vene af den lange ekstensor af den store håndflade; 7-lug-formet arterie; 8-dyb plantararterie; 9. / 1. mellemfodsarterier; 10-BAG digitale arterier; 11-mrooo-giver grene; 12-lateral tarsalarterie; 3-kort ekstensor af tæerne (afskåret); 14-lateral lobular gren; 15-lateral forreste ski arterie.

Fig. 310. Arterier på bagsiden af ​​foden, højre. Udsigt ovenfra. 1-a. tibialis anterior; 2-a. malleolaris anterior medialis; 3-rete malleo-lare mediale; 4-a dorsalis pcdis; 5-aa. rnetatarsals dorsales; 6-tr-ndo m. flexoris hallicis længes; 7-a. arcuata; 8-a. plantares protondus; 9-aa. metatarsals dorsales; 10-aa. digitales dorsales; 11-rr. pertbrantes; 12-a. tarsalis lateralis; 13-m. ekstensor digitonmi brevis (afskåret); 14-r. malleolaris lateralis; I5-a. malleolaris anterior lateralis.

Fig. 310. Arterier ot'dorsal overflade af højre plyndre. Overlegen aspekt. 1-anterior tibial arterie; 2-anterior medial malleolar arterie; 3-medialt malleolært netværk; 4-dorsal arterie offoot; 5-dorsal metatarsal arterier: 6-sener af extensor hallncis longus; 7-bueformet arterie-; 8-dyb plantai gren; 9-dorsale metatarsale arterier; 10-dorsale digitale arterier; 11 per peraterende grene; 12-lateral tarsalarterie; 13-extensordigitoni4i brevis (fjernet); 14-lateral malleolær gren; 15-anterior lateral malleolai arterie.

Figur: 311. Overfladiske arterier på plantarsiden af ​​foden,

højre. Set nedenfra, plantar aponeurose skåret og fjernet. 1-hæl netværk (arterielt); 2-plantar aponeurose; Z-. Cereral plantararterie; 4-korte muskler, flexor tæer; 5-ormformede muskler; 6 almindelige plantar digitale arterier; 7-egne plantar digitale arterier; 8-sener i den lange muskel, der bøjer storetåen; 9-dyb gren af ​​den mediale plantararterie; 10-overfladisk gren af ​​den mediale plantararterie.

Fig. 311. Overfladiske arterier på den plantare side af foden, højre. Set nedenfra, plantar aponeurose skåret og fjernet. 1-rete calcaneum (arteriosum); 2-aponeurosus plantaris; 3-a. plantaris lateralis; 4-m. flexor digitorum brevis; 5 mm. lumbricales; 6-aa. digi-tales plamares kommuner; 7-aa. digilales plantares propriae; 8-tendinis m. flexoris hallucis; 9-r. profundus a. plantaris medialis; 10-r. superfi-cialis a. plantaris medialis.

Fig. 311. Overfladiske arterier på plantarsiden af ​​højre fod. Udsigt fra

under. Plantar aponeurosis fjernes:

1-calcaneal anastomose; 2-plantar aponeurose; 3-lateral plantararterie; 4-fIexor digitorum brevis; 5-lumbricales; 6-fælles plantar digitale arterier; 7-plantære digitale arterier korrekt; 8-sener af flexor hallucis longus; 9-dyb gren af ​​medial plantararterie; 10-overfladisk gren af ​​medial plantararterie.

Figur: 312. Dybe arterier på den plantare side af foden,

højre. Set nedenfra. De overfladiske muskler i sålen og senerne i de lange bøjninger af fingrene er afskåret og delvist

1-posterior tibial arterie; 2-lateral plantararterie; 3-mus; bortførelse af stortåen 4-lateral plantar (arteriel) bue; 5-plantar metatarsale arterier; 6-egne plantar digitale arterier; 7-dyb gren af ​​den mediale plantararterie; 8-dyb plantar gren af ​​den dorsale arterie af foden; 9-overfladisk gren af ​​den mediale plantararterie; 10-medial plantararterie.

Fig. 312. Dybe arterier på den plantare side af foden,

højre. Set nedenfra. Overfladiske muskler i sålen og

de lange bøjnings sener i fingrene er adskilt og delvist

1-a. tibialis posterior; 2-a. plantaris lateralis; 3-m. adduktor hallucis; 4-arcus plantaris skschagtvgy; 5-aa. metatarsalcs plantares; 6-aa. digitales plantares propriae; 7-r. profundus a. plantaris mcdialis; 8-r. profundus plantaris a. dorsalis pedis; 9-r. overfladisk er en. plantaris medialis; 10-a. plantaris medialis.

Fig. 312. Dybe arterier af plantarsiden af ​​højre fod. Se nedenfra.

Overfladiske plantarmuskler og sener af lange digitale flexormuskler

fjernes delvist.

1 -posterior tibial arterie; 2-lateral plantararterie; 3-abduclor hallucis; 4-dyb plantar bue; 5-plantar metatarsale arterier; 6-plantære digitale arterier korrekt; 7-dyb gren af ​​medial plantararterie; 8-dyb plantar gren af ​​dorsal arterie af fod; 9-overfladisk gren af ​​medial plantararterie; 10-medial plantararterie.

Ben arterie diagram

A. femoralis, den femorale arterie, er en forlængelse af bagagerummet i den ydre iliacarterie, der tager navnet fra passagen under lyskebåndet gennem lacuna vasorum nær midten af ​​forlængelsen af ​​dette ligament. For at stoppe blødning presses lårarterien på stedet for dens udgang til låret til os pubis.

Medialt fra lårarterien ligger lårbenen, som den passerer med i lårbens trekant, først til sulcus iliopectineus, derefter til sulcus femoralis anterior og trænger derefter gennem canalis adductorius ind i popliteal fossa, hvor den fortsætter ind i en. poplitea.

Filialer af lårarterien, a. femoralis:

1.A. Epigastrica superficialis, overfladisk epigastrisk arterie, afgår i begyndelsen af ​​lårbensarterien og går under huden til navlen.

2.A. Circumflexa ilium superficialis, overfladisk arterie, der bøjes omkring ilium, er rettet mod huden i området med spina iliaca anterior superior.

3. Aa. pudendae externae, ydre kønsarterier, forgrener sig i området af hiatus saphenus og går til de eksterne kønsorganer (normalt mellem to) - til pungen eller til labia majora.

4. A. profunda femoris, den dybe lårarterie, er hovedkaret, gennem hvilket låret vaskulariseres. Det er et tykt bagagerum, der strækker sig fra bagsiden af ​​en. femoralis 4 - 5 cm under inguinalbåndet, ligger først bag lårbensarterien, vises derefter fra lateral side og falder hurtigt ned i sin kaliber ved at afgive adskillige grene.

Filialer a. profunda femoris:

a) a. circumflexa femoris medialis, der går medialt og opad, giver grene til m. pectineus, der fører lårmusklerne og til hofteleddet;

b) a. circumflexa femoris lateralis afviger lidt under den forrige, går til sidesiden under m. rectus, hvor den er opdelt i ramus ascendens (rettet opad og lateralt til større trochanter) og ramus descendens (grene i de såkaldte quadriceps);

c) aa. perforantes (tre) afgår fra den bageste overflade af den dybe arterie i låret og, gennemtrængende adduktormusklerne, passerer til den bageste overflade af låret; den første perforerende arterie giver låret den øvre arterie, der fodrer låret (a. diaphyseos femoris superior), og den tredje - den nederste (a. diaphyseos femoris inferior); aa. perforantes er af altafgørende betydning ved ligering af femoralarterien under niveauet for den dybe arterie i låret.

5. Rami muskulatur i lårarterien - til lårets muskler.

6. A. slægt nedstammer, den nedadgående arterie i knæleddet, afgår fra a. femoralis på vej til canalis adductorius og kommer ud gennem frontvæggen af ​​denne kanal sammen med varen sap-henus og leverer m. vastus medialis; deltager i dannelsen af ​​det arterielle netværk af knæleddet.

Ben arterie diagram

Femoralarterie, en. femoralis, er en fortsættelse af den ydre iliaca arterie. Det går til låret gennem lacuna vasorum og i den øverste del af lårbens trekant er det placeret under lamina cribrosa af lårets brede fascia (fig. 166). Lårarterien, sammen med venen med samme navn, er placeret medialt til m. sartorius i depressionen dannet af m. iliopsoas og m. pectineus. I midten af ​​låret er denne arterie dækket af sartorius muskel. I den nedre del af låret går arterien, der passerer gennem kirtlerne adductorius, på bagsiden af ​​låret og derefter ind i popliteal fossa.

Figur: 166. Lårfartøjer (set forfra). 1 - a. epigastrica superficialis; 2 - a. circumflexa ilium superficialis; 3 - a. femoralis; 4 - aa. pudendae ext; 5 - rami muskuløse; 6 - a. femoralis; 7 - lamina vastoadductoria; 8 - a. slægt nedstammer; 9 - a. slægt inferior medialis; 10 - a. perforans; 11 - a. profunda femoris; 12 - a. circumflexa femoris medialis; 13 - a. circumflexa femoris lateralis; 14 - v. femoralis

Grenene af lårarterien er: 1) overfladisk epigastrisk arterie, a. epigastrica superficialis, startende under lig. inguinale; leverer blod til den forreste abdominalvæg, anastomoser med de overlegne og ringere epigastriske arterier; 2) dyb lårarterie, a. profunda femoris, der strækker sig 3-4 cm under lyskebåndet; danner laterale og mediale grene. Det leverer blod til overlår og hofteledd. På grund af de terminale grene af den dybe arterie i låret forsynes den bageste lårmuskelgruppe med blod. Grenene af lårarterien tilfører blod til den forreste abdominale væg, ilium, lår, kønshud og knæled.

Popliteal arterie, en. poplitea, er en fortsættelse af lårarterien. Det er placeret i popliteal fossa på kapslen i knæleddet og popliteal muskel. I den nedre kant af popliteal muskel er delt i de forreste og bageste bolshebiale arterier (fig. 167). Den popliteale arterie afgiver de overlegne og ringere mediale og laterale arterier i knæet, den midterste arterie i knæet, som leverer blod til de nedre dele af de bageste, mediale og forreste lårmuskelgrupper samt knæleddet. Gastrocnemius-musklens hoveder modtager uafhængige grene fra denne arterie, aa. surales.

Figur: 167. Popliteale og posterior tibiale arterier. 1 - slank muskel; 2 - semi senemuskel; 3 - semi-membranøs muskel 4, 22 - mediale og laterale hoveder af gastrocnemius muskel; 5 - popliteal muskel; 6, 9, 27 - tibial nerve; 7, 12 - posterior tibial arterie; 8 - posterior tibial muskel; 10 - lang bøjning af fingrene; 11, 17 - lang bøjning med en finger (den midterste del fjernes); 13 - calcaneal sener; 14 - lang peroneal muskel 15 - kort peroneal muskel 16, 18 - peroneal arterie; 19 - skrubbermuskel; 20 - anterior tibial arterie; 21, 26 - almindelig peroneal nerve; 23 - biceps femoris; 24 - plantarmuskel; 25 - popliteal arterie; 28 - iskiasnerven

Posterior tibial arterie, a. tibialis posterior, stammer fra popliteal arterie i det nedre hjørne af popliteal fossa, går under senebuen af ​​soleus muskel og trænger derefter ind i canalis criropopliteus. I den øverste del af benet passerer arterien mellem soleus og bageste tibiale muskler, i midten ligger den mellem den bageste tibiale og lange bøjninger af fingrene, i den nederste del ledsager den senen i triceps-musklen i underbenet fra den mediale side. Arterien går rundt om den mediale kondyle bagved og passerer under retinaculum mm. fibularium superiores, strækker sig til fodens mediale kant. På foden er den bageste tibiale arterie opdelt i mediale og laterale plantararterier, aa. plantares medialis et lateralis. Den laterale plantararterie ved bunden af ​​V-metatarsalbenet er rettet mod det inter-digitale rum, hvor det anastomoser sig med de mediale plantar- og dorsale arterier i foden. Som et resultat af denne anastomose dannes en plantarbue, arcus plantaris, hvorfra aa begynder. digitales plantares kommuner, der deler sig i deres egne plantar digitale arterier, aa. digitales plantares propriae.

Den bageste tibiale arterie leverer blod til underbenet og foden, hvilket giver peroneal arterie, a. fibularis. Sidstnævnte er opdelt i laterale ankel- og calcanealgrene (fig. 168).

Figur: 168. Plantararterier. 1 - a. tibialis posterior; 2 - a. plantaris medialis; 3 - a. plantaris lateralis; 4 - senen til den lange bøjning af fingrene; 5 - senen til den lange bøjning på en finger; 6 - arcus plantaris; 7 - senen i den lange peroneal muskel; 8 - firkantede muskler i sålen

Forreste tibialarterie, a. tibialis anterior, starter fra en. poplitea på niveauet af popliteal muskelens underkant. Gennem den overlegne åbning af den interosseøse membran trænger den forreste tibiale arterie ind i underbenets forreste overflade. I den øvre halvdel af underbenet er arterien placeret mellem den forreste tibiale muskel og den lange ekstensor af tæerne, i den nedre halvdel er den placeret mellem senerne i den lange extensor af fingrene og den lange extensor af storetåen. Under ankelfodsleddet passerer den forreste tibiale arterie ind i fodens dorsale arterie, a. dorsalis pedis. Sidstnævnte danner de laterale og mediale tarsale og buede arterier. Fra buearterien stammer de dorsale metatarsale arterier, aa. metatarseae dorsales, opdelt i aa. digitales dorsales og aa. perforantes. Perforerende arterier forbinder med sålens arterier.

Den forreste tibiale arterie leverer blod til det forreste ben og den dorsale fod. Grenene af de forreste og bageste tibiale arterier anastomoseres indbyrdes hovedsageligt på foden på grund af almindelige arterielle netværk.

Strukturen af ​​arterierne i underbenet

Arterier er kar, der fører blod fra hjertet til organerne. Væggene består af tre membraner: indre (enkeltlags pladeepitel placeret på bindevæv), mellem (elastisk væv med elementer af glatte muskelfibre) og ydre (løst bindevæv med kollagenfibre). Afhængig af strukturen skelnes der mellem tre typer: elastisk, blandet og muskuløs type.

Arterieopgave

Hovedformålet er konstant at opretholde et bestemt tryk under blodets passage fra hjertet gennem karene. Denne evne tilvejebringes ved tilstedeværelsen af ​​muskelfibre. På grund af sammentrækning og afslapning af væggene opstår blodgennemstrømningen glat.

Strukturen af ​​arterierne i underbenet

Popliteal begynder under knæleddet. Den bageste tibiale arterie (latinsk navn tibialis posterior) stammer fra den nedre del af popliteal fossa og kommer ind i ankel-popliteal kanalen ledsaget af en nerve.

Øverst på benet er det placeret mellem tibia og en del af triceps muskler. I midten mellem den lange bøjning af fingrene og bøjningen af ​​den første finger, i bunden fra den mediale kant ved siden af ​​soleus muskel.

Mellem lateral ankel og akillessenen er den dækket af bindevævskappen og huden; når den presses mod skinnebenet, mærkes pulsen godt. Nær foden divergerer den ind i de mediale og laterale plantagrener, den sidste af disse skaber en plantarbue.

Fra den bageste tibiale er der en peroneal gren, der forsyner fibula og de laterale muskler i benet. Det trækker den perforerende gren, der kommunikerer med den laterale anteriore arterie og det bindevæv, der forener peroneal og posterior tibiale arterier. Derefter divergerer den ind i den laterale ankel og calcaneal, som danner deres vaskulære netværk.

Den forreste tibiale arterie er placeret under popliteal muskel, passerer ind i ankel-popliteal kanalen og efterlader den gennem en passage i underbenets membran. Det ledsages af en dyb peroneal nerve, der falder ned langs den ydre overflade, bringes ud på ydersiden af ​​foden.

Fortyndet i muskelgrene, der leverer blod til de forreste muskler, to tibiale tilbagevendende arterier, der leverer blod til det tibiofibulære led og knæ. Det er opdelt i laterale og mediale ankelgrene, deltager i dannelsen af ​​sit eget ankelnetværk, nærer ankelleddet med blod.

Arterier i foden

Blodtilførslen til underbenet skyldes dorsalarterien, der afledes fra ankelleddet og går mod den første intermetatarsale lumen. Det er placeret tæt på huden, så pulsen er bestemt her. Ligger mellem ledbåndene i extensor longus af fingrene i den osteo-fibrøse kanal. Yderligere opdelt i: bueformet, mellemfod, to tarsal, perforerende arterier.

Lad os bemærke det vigtigste træk ved placeringen af ​​arterielle kar: de er placeret dybt og gemmer sig bag muskler nær knoglerne. Dette er vigtigt ved behandling af blødningsskader. arterielt blodtab er livstruende.

Konsekvenser af utilstrækkelig blodcirkulation

Den menneskelige anatomi er designet på en sådan måde, at organerne er direkte forbundet med kredsløbssystemet. Ved overtrædelser af blodgennemstrømningen modtager væv ikke næringsstoffer og ilt, stofskiftet sænkes, hypoxi opstår.

Forringelse af blodforsyningen i underekstremiteterne opstår som et resultat af spasmer, blokeringer af blodkar ved aterosklerotiske plaques på baggrund af inflammatoriske processer, skader. Det manifesteres af smerte og ubehag, mens man går, intermitterende claudicering opstår. Ubehagelige fornemmelser forekommer i visse dele af benet afhængigt af det beskadigede afsnit.

Sygdomme, der interfererer med blodcirkulationen i benene:

• Atherosclerosis obliterans - overdreven forbrug af fødevarer rig på kolesterol og fedt, bidrager til dannelsen af ​​sklerotiske plaques, som helt eller delvist blokerer arteriernes lumen. Dannelsesområdet for sådanne plaques er skørt, afskalning er mulig, deres dele bæres med blodgennemstrømningen og forårsager trombose. Femoral, popliteal, iliac arterier påvirkes.
• Oblitererende endarteritis er en kronisk autoimmun sygdom, der manifesteres ved betændelse i væggene og fører til spredning af bindevæv og vasokonstriktion. Forekommer efter smitsomme sygdomme, toksisk forgiftning med patologier for blodpropper og rygning.
• Diabetes mellitus - en sygdom karakteriseret ved vaskulære ændringer forårsaget af glycering af proteiner og aflejring af kolesterol, hvilket resulterer i udvikling af diabetisk angiopati.
• Kritisk iskæmi er den ekstreme fase af komplikationer af ovennævnte sygdomme: der er ingen blodforsyning, iltmangel udvikler nekrose, hvilket bringer lemets levedygtighed i fare.
• Koldbrand er en alvorlig konsekvens af utilstrækkelig blodforsyning i arterierne i ben og fod, der er kendetegnet ved irreversible nekrotiske processer i vævene, skade på nerverne, hvilket fører til amputation af lemmen.

Sygdomme i arterierne i underekstremiteterne: okklusion, læsion, blokering

Materialerne offentliggøres kun til informationsformål og er ikke en recept til behandling! Vi anbefaler, at du konsulterer en hæmatolog på dit hospital!

Medforfattere: Natalya Markovets, hæmatolog

Lårarterierne i underekstremiteterne fortsætter iliacarterien og trænger ind i popliteal fossa på hvert lem langs de forreste lårbensriller og lårbens-poplitealskakterne. De dybe arterier er de største grene af lårarterierne, der leverer blod til lårens muskler og hud.

Indhold:

Arteriestruktur

Anatomien i femorale arterier er kompleks. Baseret på beskrivelsen er hovedarterierne i regionen ankel-popliteal kanal opdelt i to tibiale arterier. De forreste benmuskler vaskes af blodet i den forreste tibiale arterie gennem den interosseøse membran. Derefter går den ned, kommer ind i fodens arterie og mærkes på anklen fra bagsiden. En gren af ​​arterien af ​​dorsum af foden danner sålens arterielle bue, der passerer til sålen gennem det første intermetatarsale rum.

Stien til den bageste tibiale arterie i underekstremiteterne løber fra top til bund:

• i ankel-popliteal kanal med bøjning af den mediale ankel (på stedet for pulsen);
• på foden med opdeling i to arterier i sålen: medial og lateral.

Sålens laterale arterie forbinder i det første intermetatarsale rum med grenen af ​​fodens dorsale arterie for at danne sålens arterielle bue.

Vigtig. Venerne og arterierne i underekstremiteterne giver blodcirkulation. Hovedarterierne tilføres de forreste og bageste muskelgrupper i benene (lår, ben, såler), til huden, blodet med ilt og ernæring. Vener - overfladiske og dybe - er ansvarlige for dræning af venøst ​​blod. Vener i fod og underben - dybe og parrede - har samme retning med arterierne med samme navn.

Arterier og vener i underekstremiteterne (på latin)

Ud over konventionel medicin er der også ikke-traditionel terapi. Dette inkluderer behandling med aromaer og urter, indvirkningen på kroppens biologisk aktive punkter og brugen af ​​lyde og mineraler og meget mere. Hirudoterapi vinder gradvist popularitet..

Sygdomme i arterierne i underekstremiteterne

Arteriel insufficiens

Smerter i benene er et almindeligt og almindeligt symptom på arteriel sygdom. Sygdomme - emboli eller arteriel trombose - forårsager akut arteriel insufficiens.

Vi anbefaler, at du studerer artiklen om et lignende emne "Behandling af dyb venetrombose i underekstremiteterne" inden for rammerne af dette materiale.

Nederlaget på arterierne i underekstremiteterne fører oprindeligt til intermitterende claudicering. Smerter kan være af en bestemt karakter. For det første gør kalvene ondt, da der kræves en stor blodgennemstrømning for at indlæse musklerne, men den er svag, da arterierne er patologisk indsnævret. Derfor føler patienten behovet for at sidde på en stol for at slappe af..

Ødem med arteriel insufficiens kan forekomme eller måske ikke. Når sygdommen forværres:

• patienten reducerer konstant gåafstanden og søger at hvile;
• hypotrichosis begynder - hårtab på benene;
• muskler atrofi med konstant ilt sult;
• smerter i benene generer i hvile under en nattesøvn, da blodgennemstrømningen falder;
• når man sidder, mindskes smerter i benene.

Vigtig. Hvis du har mistanke om arteriel insufficiens, er det nødvendigt straks at kontrollere arterierne ved ultralyd og gennemgå et behandlingsforløb, da det fører til udviklingen af ​​en alvorlig komplikation - koldbrand.

Oblitererende sygdomme: endarteritis, thromboangiitis, aterosklerose

Udslettende endarteritis

Unge mænd i alderen 20-30 år bliver oftere syge. En dystrofisk proces er karakteristisk, indsnævring af lumen i arterierne i den distale seng af benene. Dernæst kommer arteriel iskæmi.

Endarteritis opstår på grund af langvarig vasospasme på grund af langvarig hypotermi, kraftig rygning, stressende forhold og andre. Desuden på baggrund af sympatisk indflydelse:

• bindevæv vokser i karvæggen;
• vaskulærvæggen tykner;
• elasticitet går tabt
• blodpropper dannes
• pulsen på foden forsvinder (distal del af benet);
• pulsen bevares på lårarterien.

Vi har tidligere skrevet om hjernens arterier og anbefalet at bogmærke denne artikel.

Rheovasografi udføres for at detektere arteriel tilstrømning, USAS - ultralydsangioscanning for at undersøge karret eller / og duplexscanning - ultralydsdiagnostik med Doppler-undersøgelse.

• lumbal sympatektomi udføres;
• fysioterapi anvendes: UHF, elektroforese, Bernard strømme;
• kompleks behandling udføres med antispasmodika (No-shpa eller Galidor) og desensibiliserende lægemidler (Claritin);
• eliminere etiologiske faktorer.

Udslettende trobangiitis (Buerger's sygdom)

Denne sjældne sygdom manifesterer sig som udslettende endarteritis, men fortsætter mere aggressivt på grund af vandrende tromboflebit i overfladiske vener. Sygdomme har tendens til at gå ind i et kronisk stadium og forværres periodisk.

Terapien bruges som ved endarteritis. Hvis der opstår venøs trombose, skal du anvende:

• antikoagulantia - lægemidler til at reducere blodpropper
• trombocytagenter - lægemidler til betændelse;
• flebotropiske lægemidler;
• trombolyse - lægemidler administreres, der opløser trombotiske masser;
• med en flydende trombe (fastgjort med en del) - tromboemboli (et cava-filter er installeret, den nedre vena cava er pliceret, lårbenet er ligeret);
• ordinere elastisk kompression - iført en speciel strømpe.

Ventrombose er dannelsen af ​​blodpropper (tromber) i karene. Dette er en farlig sygdom: En blodprop kan bryde af fra væggene og komme ind i ethvert organ med blodbanen, hvilket fører til forskellige komplikationer og endda død.

Udslettende aterosklerose

Atherosclerosis obliterans forekommer hos 2% af befolkningen efter 60 år - op til 20% af alle tilfælde

Forstyrret lipidmetabolisme kan blive årsagen til sygdommen. Med et øget indhold af kolesterol i blodet infiltreres de vaskulære vægge, især hvis lipoproteiner med lav densitet dominerer. Den vaskulære væg er beskadiget af immunologiske lidelser, hypertension og rygning. Sygdommen kompliceres af ledsagende tilstande: diabetes mellitus og atrieflimren.

Symptomerne på sygdommen hænger sammen med dens 5 morfologiske stadier:

• dolipid - endotelets permeabilitet øges, der opstår ødelæggelse af kældermembranen, fibre: kollagen og elastisk;
• lipoid - med udviklingen af ​​fokal lipidinfiltration af den arterielle intima;
• liposklerotisk - med dannelsen af ​​en fibrøs plaque i arteriens intima;
• atheromatøs - med ødelæggelsen af ​​pladen dannes et sår;
• aterokræftfremkaldende - med plaque forkalkning.

Smerter i kalvene og intermitterende claudication vises oprindeligt, når man går relativt lange afstande, mindst 1 km. Med øget muskeliskæmi og med vanskelig adgang til blod fra arterierne bevares eller svækkes puls på benene, hudfarven ændres ikke, muskelatrofi vil ikke forekomme, men hår i de distale dele af benene falder (hypotrichosis), neglene bliver skøre og tilbøjelige til at udse svamp.

Åreforkalkning kan være:

• segmental - processen dækker et begrænset afsnit af karret, der dannes enkeltplader, så opstår der en komplet blokering af karret;
• diffus - aterosklerotisk læsion dækker den distale seng.

I tilfælde af segmentær aterosklerose udføres en skiftoperation på fartøjet. I tilfælde af en diffus type er der ingen “vinduer” tilbage til bypass eller implantation af protesen. Sådanne patienter får konservativ behandling for at forsinke starten på koldbrand..

Der er andre sygdomme i arterierne i underekstremiteterne, såsom åreknuder. Behandling med igler i dette tilfælde vil hjælpe i kampen mod denne sygdom..

Koldbrand

Det manifesterer sig i trin 4 med cyanotiske læsioner på fødderne: hæle eller tæer, der efterfølgende bliver sorte. Læsionerne har tendens til at sprede sig, fusionere, involvere de proximale dele af foden og underbenet i processen. Koldbrand kan være tørt eller vådt.

Tør koldbrand

Det indsættes i et nekrotisk område, der er klart afgrænset fra andre væv og spredes ikke yderligere. Patienter har smerter, men der er ingen hypertermi og tegn på forgiftning, muligvis spontan afstødning af et sted med vævsnekrose.

Vigtig. Behandlingen udføres konservativt i lang tid, så det kirurgiske traume ikke forårsager en intensiveret nekrotisk proces.

Fysioterapi, resonans infrarød terapi, antibiotika ordineres. De behandles med Iruksol salve, pneumopress terapi (hardware lymfatisk dræningsmassage osv.), Fysioterapi øvelser.

Våd koldbrand

• blålige og sorte områder af hud og væv;
• hyperæmi nær det nekrotiske fokus;
• purulent udledning med en modbydelig lugt
• beruselse med tørst og takykardi;
• hypertermi med feber- og subfebrile værdier;
• hurtig progression og spredning af nekrose.

I en kompliceret tilstand:

• væv med læsioner udskæres: døde områder amputeres;
• straks genoprette blodforsyningen: ved shunter dirigerer blodgennemstrømningen omkring det berørte område og forbinder den kunstige bypass med arterien bag det beskadigede område;
• thromboendarterectomy udføres: aterosklerotiske plaques fjernes fra karret;
• brug ballondilatation af arterien.

Arterier indsnævret af plak er udvidet med angioplastik

Vigtig. Endovaskulær intervention involverer anbringelse af et ballonkateter på et smalt sted i arterien og oppustning af det for at genoprette normal blodgennemstrømning. Med ballondilatation placeres en stent. Det tillader ikke indsnævring af arterierne i det beskadigede område.

Lungeemboli er en livstruende tilstand, der ender i næsten 90% af tilfældene med døden. Hvad er lungetrombose, hvad er symptomerne og årsagerne? Hvor længe lever de med en sådan patologi, og er der nogen behandlingsmetoder? Lad os se nærmere på.

Okklusion

Okklusion af arterierne i underekstremiteterne eller obstruktion af arterierne forekommer i de fleste tilfælde brat på grund af traume, vaskulær aneurisme eller patologisk blodpropper. For eksempel i en emboli tilstopper en blodprop eller en luftboble, fedt eller en mobil koagel karret.

Retention af emboli forekommer ved bifurkationssteder, hvor arterierne deler sig i to. Tegn på okklusion kan føre til døden, så hvis du får smerter i benet under okklusionsstedet, som ikke kan lindres ved at ændre benets position, skal du ringe til en ambulance.

Hvis pulsen forsvinder nær lårarterien, skal okklusionen søges under låret. Hvis lårarterien pulserende, men der ikke er tegn på pulsering under knæet, er karret blokeret under knæet eller lige under.

Vær opmærksom på hudfarve. Under blokeringen bliver den bleg, og senere vises cyanotiske pletter. Et sundt ben vil være varmere end et berørt ben..

Ved paræstesier (prikkende, krybende, følelsesløshed) kan du mistanke om en krænkelse af blodcirkulationen. Følelsesløshed mister følsomhed over for berøring og føler senere ikke smerte.

Endvidere forstyrres lemmets funktion, og dens lammelse opstår.

Vigtig! Du skal se en læge inden for 4-6 timer fra det øjeblik, de første tegn vises - vedvarende smerte og ingen puls. Ellers vil koldbrand komme.

Benvene og arterie okklusion

Under behandlingen udføres terapi: direkte (injektioner af heparin, hirudin, natriumhydrocitrat, clexan) og indirekte antikoagulantia (tabletter af warfarin, phenindion, acenocoumarol) for at frigøre karens lumen fra en blodprop.

Vigtig. Trombolytika (streptokinaser, urokinaser, prourokinaser, tenecteplaz) ordineres relativt sjældent, da de ofte forårsager allergiske reaktioner og komplikationer.

Kirurgi udføres under generel anæstesi til alvorlige blokeringer af vener og arterier.